Lopesan Costa Meloneras Resort, Corallium Spa & Casino ****

Corallium Spa Costa Meloneras

Reservar
AnkomstdatoNætter
Afrejsedato
Voksen       Barn           Baby
Información y Reservas
Tratamientos disponibles
  • 39 €

    Spa Experience

    Corallium Spa Costa Meloneras tilbyder sine gæster den ekstraordinære «Spa Experience», som består af attraktive behandlinger, hvor der anvendes naturligt vand med forskellige temperaturer, og hvor man bevæger sig gennem skiftevis kolde og varme zoner. Hensigten hermed er at forbedre musklernes arbejde og at foretage vaskulær gymnastik, der gavner hele organismen.

    På denne bemærkelsesværdige tur, kommer kunden på en fantastisk rejse, der omfatter:

    Indendørs-spa:

    Aqua Dome:Består af 3 forskellige oplevelser på hver 1 minuts varighed. Alle 3 øger hudens spændstighed og gør den strammere.

    Cosy Wall & Showers: Væg specielt designet til at støtte ryggen, mens det halvvarme vand flyder ned i en kaskade over kroppen.

    Kneipp svømmepøl til zoneterapi:Det kolde vand øger muskeltonen, forebygger åreknuder og ødemer i de nedre lemmer, og lindrer tunge ben.

    Laguna Tropical:Svømmepøl med 35 °C varmt vand. Skifter man mellem den og svømmepølen med koldt vand, stimulerer man blodomløbet.

    Afrikansk sauna: 90º C tør varme, som åbner hudens porer og fremmer udskilningen af giftstoffer via svedafgivelsen.

    Iglo:Kan specielt anbefales efter en tur i saunaen, så man opnår de terapeutiske fordele ved kulde og is.

    Saline Caldarium (dampbad):Med en temperatur på 45 ° C kombinerer man dampens sunde virkning med indåndingen af dampene. Brugen heraf begunstiger luftvejssystemet og forbedrer hårets og hudens kvalitet.

    Afslapningsrum med vandsenge:Vandsengenes lette vuggen, musikken og den dæmpede belysning i rummet genskaber en behagelig følelse af beskyttelse, som minder om den, barnet føler inde i mors mave.

    Lava Dome:Afslapningsseance på ergonomiske liggestole, med belysning i farver, der er inspireret af chakras, eksotiske dufte, dæmpede lyde og en lavasøjle i rummets midte, hvor vandet rinder blidt.

    Turkish Hammam (tyrkisk bad):Inspireret af traditionel arabisk arkitektur, med en temperatur på 45 ° C, en fugtighed på mellem 80 og 90 %. Varmen i rummet er med til få fjernet toxinerne via transpirationen.

    Flydesvømmepøl:En ekstraordinær lavahule med svømmepøl. På grund af det opløste salt i svømmepølen, kan kroppen flyde lige så stille i vandet, ligesom det er tilfældet i Dødehavet.

    Himalaya salthule:Det første sted i Europa, som genskaber omgivelserne i en salthule i Himalaya. Det krystalklare himalaya-salt, som udvindes fra naturlige aflejringer i mellem 100 og 300 meters dybde, er en utrolig energikilde. Anvendelsen heraf er derfor specielt egnet til de personer, som lider af astma, migræne eller allergi i åndedrætssystemet.

    Spa´ens udendørszone på omkring 1.500 m2 har beplantede områder og 4 svømmepøle: en svømmepøl med en temperatur på ca.35 °C; en whirlpool med vandsenge, vandstråler og en temperatur på ca. 35 ° C; en sportssvømmepøl med en temperatur på ca. 20 ° C, og en modstrømssvømmepøl til efter saunaopholdet med en temperatur på ca. 12 ° C.

    Corallium Spa Costa Meloneras har ligeledes et fitnessrum på 800 m2 med de sidst nye hjertekar- og styrketræningsmaskiner.


    Varighed: 4 timer.


    Tilbuddet er gyldigt indtil: 01/01/2012 - 31/12/2012


    Pris: 35,00 € (for hotellets gæster) / 39,00 € (for eksterne gæster)

  • 60 €

    Aquatsu Corallium

    Undervandsmassage.

    Aquatsu er en massage, som foretages under vandet, og som er opstået som en sammenføring af gamle naturterapier så som Shiatsu, den traditionelle kinesiske massage, “anma”, strækkeøvelser og andre genoptræningsbevægelser.
    Her udskifter massagespecialisten kabinen med en svømmepøl med varmt vand.
    Det drejer sig om et meget lidt konventionelt og iøjnefaldende forslag, som bliver mere og mere efterspurgt i spa-centrene.
    Det terapeutiske formål rækker længere ud end blot til en afslappende massage. Aquatsu løser op for energiophobninger, aktiverer Ki-energien (Yin og Yang), så den flyder frit. Og i den forstand indtager vandet en vigtig rolle, idet det, når det berører huden, stimulerer de 12 meridianer, der løber i kroppen. Denne teknik bruger håndtrykket og vandet på forskellige dele af kroppen.

    Den er baseret på udstrækninger, som styrker musklerne og øger spændstigheden. Det halvvarme vand er det ideelle medie til at foretage Aquatsu i. Vandet mindsker vægten, som rygraden skal bære, og gør det muligt at bevæge rygraden på en måde, som ville være umulig uden for vandet. Bløde og gradvise udstrækninger letter det tryk, som en stiv rygrad udøver på nerverne. Det hjælper også til med at ophæve enhver funktionsforstyrrelse, som dette tryk kan forårsage på de organer, som har forbindelse med disse nerver. Den, som får en Aquatsu-behandling, oplever større spændstighed og frihed. Under behandlingen kan der opstå en lang række fornemmelser og følelser, og man kan komme ind i proces, hvor man hele tiden er flydende. Det får de personer, som tager imod dette, til at imødegå deres liv med større fleksibilitet og sindsligevægt.


    Varighed: 45 minutter.


    Tilbuddet er gyldigt indtil: 01/01/2012 - 31/12/2012


    Pris: 60,00 €

  • 85 €

    Thai-massage

    Den traditionelle thai-massage er en gammel kureringskunst, som med tiden har udviklet sig, mens den er blevet overført fra mester til elev. Massagens gavnlige virkning har været kendt 500 år før vores tidsalder.
    Det er en terapi, der er let at anvende og som er meget effektiv til såvel at forebygge som at behandle en lang række lidelser, så som hovedpine, ryg- og nakkesmerter, tennisarm, lumbago og meget andet.

    Denne massage hviler på et grundlag af et dybtgående kendskab til menneskets anatomi, og alle kroppens muskler bliver arbejdet grundigt og meget effektivt igennem. Massagen er specielt egnet til at løsne op for muskel- og ledspændinger, til at forbedre blod- og lymfecirkulationen og til at forbedre metabolismen.

    Under massagen bearbejdes meridianerne eller energilinjerne (de 10 sen). Blokeringen af disse kanaler fremkalder gener, smerter og sygdomme. Terapeuten bruger sine hænder og fødder til at yde tryk på bestemte punkter langs disse kanaler, og dette kombineres med bløde udstrækninger og yoga-øvelser. Hermed opnår man en på én gang energisk og afslappende effekt. Massagen frigør kroppens selvjusterende kapacitet, genopretter ligevægten, tilbagegiver helsen og tilfører harmoni.

    Lige så vigtig som de bevægelser, terapeuten foretager, er det at skabe en behagelig stemning, som hjælper kunden til at slappe af i krop, tanker og sind. I Corallium Spa Costa Meloneras foretages denne massage i et specialdesignet rum med orientalske omgivelser, med dæmpet belysning og musik, der passer til netop denne form for massage. Kunden har behageligt tøj på og bare fødder, idet massagen foregår, mens denne ligger ned på en futon.

    Før massagen viser man kunden, hvordan denne skal trække vejret korrekt, for at effekten af massagen bliver optimal. Vejrtrækningen skal være rytmisk og dyb, og vejret skal trækkes ind gennem næsen og udåndes gennem munden. De første bevægelser sker på fødderne, og lidt efter lidt bevæger man sig opad. Trykbevægelserne over de forskellige meridianer foretages med hænder og fødder og herefter foretages der en massage af maven med cirklende bevægelser, og til sidst udøves tryk på og stræk af arme og hoved.


    Varighed: 60 minutter.


    Tilbuddet er gyldigt indtil: 01/01/2012 - 31/12/2012


    Pris: 85,00 €

  • 40 €

    Tyrkisk massage med sæbe

    I dag findes der vidunderlige behandlinger til huden, hvormed man kan opnå det så eftertragtede resultat med en sundere hud, der skinner klart og ser yngre ud.

    Virkningen af disse kosmetiske behandlinger afhænger i høj grad af, hvor ren huden er. De døde hudceller og forurenende stoffer gør det vanskeligt for produkterne at trænge igennem, og derfor skal der først foretages en eksfoliering for et optimalt resultat.

    En eksfoliering er derfor nødvendig, for at huden bliver glat, klar og modtagelig og ledende for de aktive ingredienser i behandlingscremen.

    Spa´en i CORALLIUM COSTA MELONERAS præsenterer tyrkisk massage med sæbe:

    Denne enkle behandling med “eksfoliering” renser huden, gør den klar og ensartet. og giver den et sundt og ungt udseende, idet den genopretter hudens cellefornyelsesligevægt og dermed giver huden en ny tekstur, hvor linjer og udtryksrynker bliver glattet ud. Det er en god måde at begynde en grundig behandling på, når huden har brug for noget helt særligt.

    Det drejer sig om en stimulerende kropspeeling med en sisalhandske, hvor blod- og lympecirkulationen aktiveres, og hvor de døde hudceller fjernes. Herefter er huden klar til solbadning eller til at tage imod de aktive principper, som efterfølgende behandlingsprodukter indeholder.

    Massagen består af en blid indsæbning af hele kroppen med en anticellulitis og eksfolierende sæbe, efterfulgt af en behagelig massage med opadgående og cirkulerende bevægelser langs hele kroppen med sisalhandsken, hvorved huden bliver glat og som fløjl.

    Herefter fjernes sæben ved at der hældes en behagelig kaskade af halvvarmt vand hen over kroppen, hvorved alle kroppens muskler slapper dejligt af.
    Siden opstrammes ben og ryg med små, blød slag, og afslutningsvis får man et stimulerende brusebad med hydromassage, som giver en fantastisk fornemmelse af renhed og velvære.


    Varighed: 30 minutter


    Tilbuddet er gyldigt indtil: 01/01/2012 - 31/12/2012


    Pris: 40,00 €

  • 120 €

    Slim & Sculpt Behandling

    Slankende og genopbyggende behandling.

    Denne behandling kan specielt anbefales til de personer, som ønsker en samlet og personlig løsning til at bekæmpe deres runde former, fedtansamlinger og slappe hud.
    Efter behandlingen er kroppen blevet mere forfinet, huden er blevet strammere, og silhuetten viser en ny skikkelse.

    Behandlingen omfatter en kropsmassage, som er sammensat til at ommodellere silhuetten, idet kroppens fysiologi respekteres, og under hensyntagen til den enkelte kundes behov eller ønsker.
    Massagen er blevet udarbejdet udelukkende ud fra urgamle bevægelser, som via tiden og de centralasiatiske stepper viser os, hvordan vores hænder - altid vejledt af kundskab - kan omdanne sig til et meget præcist og effektivt værktøj.

    Den massage, som man anvender under slanke- og genopbygningsbehandlingen, er baseret på principperne fra den russiske skole, og den giver resultater fra allerførste behandling.

    Hver massagebevægelse er blevet udvalgt i henhold til sin virkning på:

    • Lipose
    • Genopbygning af bindevæv (elastin, colagen osv.)
    • Hudens spændstighed (tonus)
    • Intens afslapning

    Hver bevægelsesgruppe sker efter en bestemt rytme, alt efter dybde (epidermis, dermis, hipodermis, fascias) og med en bestemt intensitet, som er afgørende for virkningen og opnåelsen af en intens afslapning.

    RESULTAT: DIN SILUET ÆNDRER SIG OG BLIVER MERE SPÆNDSTIG UDEN “SMERTE”


    Varighed: 90 minutter.


    Tilbuddet er gyldigt indtil: 01/01/2012 - 31/12/2012


    Pris: 120,00 €

  • 90 €

    Capricho de chocolate Corallium (forkælelse med chokolade)

    Kakao er i dag ikke længere blot en gastronomisk nydelse og en energibooster, som sætter humøret i vejret, men den er blevet en uundværlig ingrediens inden for skønhedsplejen.

    Forklaringen på kakaoens gode egenskaber skal findes i flavonoiderne, som er antioxidanter, der neutraliserer de fri radikalers aktion, som er ansvarlig for ældningsprocessen i hele organismen, og dermed ikke blot hudens. Desuden frigives endorfiner, og man genvinder de mineraler, som man har mistet under menstruationscyklussen.

    Kakao er utrolig effektiv mod stress, dårligt humør, træthed, og det er egnet til tør hud, idet en af kakaoens funktioner er at tilføre huden fugt og genopbygge huden på kroppen, genmineralisere overhuden (epidermis) takket være sit indhold at calcium, kalium og magnesium; den virker på nervesystemet som et antidepressionsmiddel og mod angst, det stimulerer euforien og genopbygger, hydrerer og plejer huden i dybden.

    I Spa Corallium Costa Meloneras kan du nyde godt af alle de fordele og dyder, som kakaoen er i besiddelse af.
    Kakaoforkælelsen, El Capricho de Chocolate Coralllium, består af en peeling med dødehavssalt og sød mandelolie, som påføres lunken på kroppen. Hermed fjernes de døde celler fra huden, og den bliver klar til at modtage den himmelske fornemmelse af kakao på huden og den pragtfulde duft, som omgiver både krop og tanker. Herefter foretages der en massage, hvor den lunkne kakao fordeles af terapeuten: først hen over ryggen; dernæst videre til ben og arme, imens der foretages afslappende bevægelser i takt til arabisk inspireret musik, som er specielt udviklet til anledningen. Derefter pakkes kunden ind i 10 minutter, for at produktet kan trænge ned i dybden og dermed opnå en større effekt. Imens foretages der en ansigtsmassage med produktet, hvor specifikke punkter på ansigtet stimuleres for at skabe en ligevægt mellem krop og sind via en blid olieessens.
    Endelig påføres der efter brusebadet en fugtighedscreme med kakao, som er det sidste skridt på vejen til en hud, der er blevet plejet og forført af kakao.


    Varighed: 75 minutter


    Tilbuddet er gyldigt indtil: 01/01/2012 - 31/12/2012


    Pris: 90,00 €

HOME
C/ Los Balcones, 4 - 35001 Las Palmas de Gran Canaria
Tel: +34 928 367 508 Fax: +34 928 369 300
Presse Glossar Juridiske oplysninger Meritter Kontakt

   Samarbejdende Organisationer: