Gran Canaria - historien om en sund ø

Historikerne, der skriver om Kanarieøerne, går tilbage til skrifter fra det 17. årh., hvor man finder de første tegn på forekomsten af mirakelkilder med helbredende vand på Gran Canaria. Øens første befolkning opsøgte disse kilder for at drikke den værdifulde væske, som er lettere gasholdig og med et højt mineralindhold, hvilket gør netop det vandet så sundt for kroppen.

I den anden halvdel af det 19. årh. blev Gran Canaria blåstemplet af de velhavende turister fra Nord- og Centraleuropa, som kom rejsende til øen for at modtage helbredende behandlinger i form af bade i medicinalvandet på de gamle kursteder i Azuaje og Los Berrazales, som ligger på den nordlige del af Gran Canaria, mens de nød øens gode klima uanset årstiden.

I dag står disse herskabelige bygninger ubrugte hen, men i den gamle skov i Doramas, hvor kuranstalten Azuaje lå, flyder vandet stadigvæk med sine fremragende, terapeutiske egenskaber gennem et landskab, som byder på det bedste fra det kanariske klimas goder.

På samme måde i Barranco de Los Berrazales, i kystbyen Agaete, ligger ruinerne efter det gamle helsebadested af samme navn. Her benyttede man den frugtbare dal til at drage nytte af det jernholdige og helbredende vand, hvortil syge fra hele Europa valfartede for at få kureret deres forskellige sygdomme i mave, lunger eller forårsaget af forgiftning.

Sammen med disse mere traditionelle kursteder, er Gran Canaria også blevet påskønnet som ét af de bedste turistmål inden for sundhedsrejser takket være den visionære italiener, Eduardo Filiputti, som anlagde et solbehandlingscenter i Dunas de Maspalomas engang i tredserne. Formålet med dette spa-center var at udforske fordelene ved at kombinere sol og sand. Stedet forsvandt i 1990 som del af en økosystems-genvindingsplan.

Ét århundrede år og flere årtier efter, har Gran Canaria i dag konsolideret sig som et af de bedste naturområder til behandling af kroniske sygdomme eller ganske enkelt til at lade op i, takket være den perfekte kombination af behagelige temperaturer, det mineralrigholdige vand og de privilegerede strande med gyldent sand.

C/ Los Balcones, 4 - 35001 Las Palmas de Gran Canaria
Tel: +34 928 367 508 Fax: +34 928 369 300
Presse Glossar Juridiske oplysninger Meritter Kontakt

   Samarbejdende Organisationer: